Køkkentrends 2017


Hvilke farver skal man vælge i sit køkken, og hvordan man skal opbevare alt sit køkkengrej i 2017? Her på køkkenkatalog.dk vil vi gerne give dig svaret på hvordan køkkentrenden kommer til at se ud i 2017.

 

Gråt, marmor, træ, råt og nordisk når det er bedst!

Køkkenet har igennem de seneste år været en integreret del af boligen, og med ordet integreret menes der, at køkkenet ikke bare er et produktionslokale til madlavning, men køkkenet er nærmest som et møbel for sig selv. Drømmekøkkenet er stadigvæk en del af et stort rum med spiseplads, og eventuelt forbundet med stuen, og derfor er det også oppe i tiden, at køkkenet bliver fremstillet, som et rum der er indbydende, varm og kreativ.

 

Hvilken farve skal du male dit køkken?

De grå nuancer vil stadigvæk komme til at gøre sig gældende i 2017. På væggene er gråt i forskellige nuancer stadigvæk det nye sort. Og med hensyn til køkkenskabe, så er forskellige træsorter stadigvæk toppen af poppen. Samtidig vil det ses mere og mere, man vi begynder at anvende mere mørke farver på vores køkkenskabe, som sort og meget mørkegrå. Men også dæmpede pasteller, såsom støvet mint og støvet turkis vil fortsat være meget populære.

 

Køkkentrends 2017

Billedet er lånt fra AUBO’s køkkenserie.

 

Naturen indtager stadigvæk køkkenet

Træ er in som aldrig før, og det her med at invitere naturen indenfor, gør at det nordiske køkken bliver autentisk, samt at det giver varme og hygge. Træ passer også rigtig godt med det skifte, som der er sket i vores ønsker. At køkkenet bliver en integreret del af boligen, som både er indbydende og varm, hvor familien kan mødes og lave alle mulige gøremål, og ikke bare nøjes med at lave tre måltider om dagen.

Og netop varme er et nøgleord, når vi ser på trends i vores boligindretning for 2017. I de seneste år har der været et comeback til mere ældre metaller som kobber og messing, natursten som marmor og granitsten med markante åretegninger. Alle disse materialer er med til at afgive varme i den nordiske stil, og det klæder køkkenet, når man kombinerer disse materialer med træ.

Træ og naturmaterialer erstatter stadigvæk i stigende grad, de tidligere sort-hvide køkkener. Trækøkkenet har længe været dømt ude, og da materialet fik sit comeback, så vi det først som reoler og små skuffer, men med tiden er elementet gået “all-in”.

Men det er ikke udelukkende træ, som dominerer i et køkken. Materialet vil i 2017 komme til at fremtræde i en kombination og kontraster med andre farver og materialer. Det kan være lakerede fronter i farven grå, bordplader i marmor og vandhaner i varm messing.

 

Når højteknologi møder nordisk nostalgi

Vi efterspørger i stigende varme og nordiske elementer, som skaber et hjerte i hjemmet, når vi skal designe og indrette vores køkkener, men samtidig, så skal køkkenet også være spækket med højteknologi og features, som der kan være med til at gøre vores travle hverdage både lettere, og samtidig mere funktionel.

Der bliver både tænkt på familien og fællesskabet i hverdagens køkken, og udviklet features, som familien har behov for i en travl hverdag.

Features, som vi vil komme til at se mere til;

  • Køkkenøen, som der kan hæves eller sænkes med helt op til 20 cm. På denne måde kan bordpladen justeres til en hæjde, hvor både børn og voksne kan være sammen og madlavning og kagebagning.
  • Intelligent emfang, som ikke skal sidde i luftet, men som der i stedet er integreret fuldstænding under kogepladen. Når emfanget tændes med en lille fjernbetjening, så åbner der sig tre slider langs kogepladen og sørger for målrettet udsugning af os fra for eksempel, stegepanden.
  • Et andet bud på en ny, intelligent løsning i køkkenet er det kubistiske emfang Ocaso, der byder på optimal miljøvenlig LED belysning over kogepladen. LED-belysningen følger automatisk boligejernes aktivitet med kogegrejet takket være bevægelsescensorer. Samtidig sørger LED lamper i midten af emfanget for konstant belysning over kogepladerne.